Fix problemet: WordPress sender ikke emails

websdesigner
Af: Mette Gier Larsen

Mange oplever problemer med, at deres WordPress installation ikke sender email ud korrekt, her får du råd til hvordan du kan løse problemet.

Oplever du også problemer med, at WordPress ikke sender emails ud korrekt eller at de slet ikke dukker op hos modtageren? Hvad end det er en ordrebekræftelse til en kunde eller en henvendelse fra hjemmesidens kontaktformular, så er det et alvorligt problem, som kan skabe frustration hos dine kunder eller koste dig vigtige kundehenvendelser.

Problemet skyldes ofte en inkompatibilitet på din WordPress hjemmeside og det kan let og hurtigt fikses med et plugin. For at være sikker på, at problemet stammer fra WordPress installation, kan du starte med at lave en servertest.

Sådan laver du en WordPress Email servertest

Du kan let og hurtigt teste om din WordPress side/server sender emails korrekt ud via dette gratis plugin. Download pluginnet og installer det under “plugins” på din WordPress installation. Når pluginnet er installeret på din WordPress side, skal du blot klikke på “Check Email” under “Værktøjer” i menuen i venstre side. Du kan nu indtaste den email adresse du ønsker, at sende en test email til og herefter klikker du på “Send test email”.



Når du har klikket på “Send test email”, vil en bekræftelse blive vist øverst på siden:



Du skal nu logge ind på din email og tjekke om du har modtaget testmailen -husk at tjekke i alle mapper, da test emailen kan være endt i din spam/junk mappe. Hvis du har modtaget emailen, skyldes fejlen ikke en inkompatibilitet på din WordPress hjemmeside. Fejlen kan istedet ligge i det plugin du anvender til din kontaktformular og du kan derfor med fordel prøve, at installere et andet plugin eller forsøge at tage kontakt til udvikleren bag det anvendte plugin.

Hvis du ikke har modtaget test emailen, skyldtes det en fejl på serveren/Wordpress installationen og den bedste løsning vil være at opsætte et SMTP plugin. Jeg anvender altid pluginnet “Easy WP SMTP by SendLayer”, som er udviklet af “Easy WP SMTP”. Du kan installere pluginnet ved at gå ind under “Plugins” > “Tilføj nyt” og søge på SMTP i søgefeltet i højre side. Find det rette plugin og klik på “Installér nu” og herefter på “Aktiver”.



Når pluginnet er installeret og aktiveret, kan du finde “Easy WP SMTP” i menuen i venstre side og her skal du klikke på “Indstillinger”. Under punktet “Mailer settings”, vælger du “Other SMTP”.

Herefter skal du logge ind på din e-mail klient og oprette en noreply e-mail adresse, som tilhører dit domæne. Du kan f.eks. kalde den noreply@dit-domæne.dk.
Herefter skal du finde de rette SMTP oplysninger. Disse er oftest lette at finde ved at lave en simpel Google søgning. Har du f.eks dit domæne og din e-mail liggende hos Simply, kan du søge på “SMTP mail Simply” på Google. De SMTP oplysninger du skal bruge, er til udgående post, og du skal bruge følgende:
– SMTP vært
– Type af kryptering + port
– Den noreply e-mail du har oprettet + adgangskoden dertil

Kan du ikke finde ovenstående oplysninger kan du kontakte din udbyder og bede dem om oplysningerne.

Bruger vi igen Simply som eksempel, vil oplysninger være som følgende:
– SMTP vært: websmtp.simply.com
– Type af kryptering + port: TLS – 587



I “General settings” skriver du den afsender e-mail og det afsender navn, som du ønsker at modtageren får vist, når de modtager en e-mail fra din hjemmeside.

Herefter skulle problemet være løst og du kan igen tjekke om din hjemmeside udsender e-mails som den skal. Dette kan du gøre via pluginnet, ved at vælge “Send a test” i menuen i venstre side. Herefter indsætter du den e-mail adresse, som du ønsker at sende test e-mail til. Husk at tjekke spam-mappen.

Du kunne måske også være interesseret i

hvad er et xml sitemap

Hvad er et XML sitemap?

Et XML sitemap er et kort over din hjemmesides sider og filer Sitemap’et kan laves på mange forskellige måder, men de to mest almindelige er

Læs artikel

Vil du være en af de første der får besked, når mit nye online kursus lander?

Kom på ventelisten og få early bird adgang med -20% oveni hatten 🥳

Jeg lover dig, at kurset er fyldt med masser af nyttig viden om præcis hvordan du optimerer din hjemmeside til at sælge mere

Skal vi tage en uforpligtende snak om webdesign, branding og dit projekt?

Book et uforpligtende online møde og lad os tale om hvor du er i dag, og hvor du gerne vil hen – så kan du også mærke efter om jeg er det rette match for dig og din virksomhed.